Pieranunzi Enrico/ Mads Vinding/ Alex Riel < Tilbage 
Yesterdays      
Albummet THE KINGDOM WHERE NOBODY
DIES med Mads Vinding trio fra 1997 vakte både
nationalt og internationalt stor opmærksomhed og
blev valgt som årets bedste jazzudgivelse i
Danmark, og blev i det anerkendte jazzmagasin Jazz
Times placeret blandt årets "Top 5 Albums". Stuntklassikeren
får nu endelig sin efterfølger. Den
italienske pianist Enrico Pieranunzi, der siden har
gjort hele verden til sin scene, Mads Vinding er
stadig en af de lysende danske bas-personligheder,
og den allestedsnærværende trommeslager Alex Riel
udgør den enestående trio, hvis spil på disse optagelser
fra Copenhagen JazzHouse, også fra 1997,
atter vil få alverdens lyttere til at forstå, hvorfor
deres samarbejde var så enestående. Live-optagelserne
har ventet længe på udgivelse, men endelig
er alle aftaler på plads. Lydmagikeren Bjarne
Hansen sad atter bag pulten på denne fremragende
liveindspilning og har både mikset og mastereret
YESTERDAYS med den bedst tænkelige lyd som
resultat. Og der er noget ganske specielt der hæver
denne veloplagte konstellation over bare det at
spille sammen på et højt elite niveau. På trods af
det telepatiske samspil bliver disse tre musikeres individualitet
netop bevaret gennem deres udtryk, deling
af soloer og repertoire. Vi hører Pieranunzis
blanding af romantik og straight-ahead punch. Vi
hører Mads Vindings aristokratiske tone og udsøgte
tekniske beherskelse, og vi hører Alex Riels intuitive
og myndige udtryksfuldhed. Deres på en gang
generøse, veloplagte, muskuløse og lyriske spil er
europæisk topklasse – nå ja, hvorfor ikke verdensklasse?
Enrico Pieranunzi (p), Mads Vinding (b), Alex Riel
(d).
The Night Gone By/Yesterdays/ My Funny Valentine/
My Foolish Heart/Jitterbug Waltz/Stille vals af
Enrico/Vignette/You Must Believe in Spring/m.fl., med
forbehold for ændringer.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  663993170725
Label:  Stunt
Prod. varenr.:  STUCD 17072