Kirk Snorre < Tilbage 
Beat      
Der er ganske få yngre musikere, der har formået at
bygge bro mellem genrene som Snorre Kirk. På sin fjerde
udgivelse vil lytteren blive præsenteret for et repertoire
og et orkester, der bærer tydeligt præg af, at det på alle
måder er et såkaldt working-band (måske ovenikøbet et
hard-working band!) med personlige og karakteristiske
solister på alle pladser. Snorre har som orkesterleder og
komponist fundet det altafgørende at blive fortrolig med
medspillernes musikalske DNA, for at kunne skræddersy
sine værker specifikt til de individuelle solister og derved
skabe en unik sound båret af kompositionerne - begavede
og friske i kødet og med præg af komponistens
lyst til at undersøge og mestre mange af jazzhistoriens
forskellige elementer og retninger. BEAT indeholder otte
af Snorres egne, samt et kuriosum i form af et stykke af
ventilbasunisten Juan Tizol, der helt tilbage sad i Duke
Ellingtons orkester - det sjældent hørte og endnu
sjældnere spillede stykke, Zanzibar, "Det er bestemt ikke
en tilfældighed, at nummeret er med”, fortæller Snorre.
”Jeg har arbejdet med nogle af jazzens mere eksotiske
sider og så er Tizol en uundgåelig figur. Hans Caravan fra
1936, har dannet skole og hans evne som en af de første
til at skabe musik inspireret af bl.a. ”latin”, er uden sidestykke”.
Som med Snorres egen musik er resultatet ren
velsmag. Den besidder de farverige elementer, hvor
lytteren tages med til udefinerbare fremmede steder med
en musik, der synes både velkendt og anderledes.
Zanzibar er en perle af en komposition, og Snorre har
nærmest følt et ansvar for at holde den i live, samtidigt
med den også fungerer som inspiration. Fra eksotiske
dagdrømmerier, til uforfalsket og jordnær blues– jazz
med traditionen i højsædet. Snorre Kirk har en solid og
sikker retningssans og det uanset om han ser i bakspejlet
eller ud af forruden. Musikken har sjæl, swing og er så
absolut cool.
Tobias Wiklund (corn), Jan Harbeck (ts), Klas Lindquist
(as, cl), Magnus Hjorth (p), Lasse Mørck (b), Snorre Kirk
(d).
Exotica/18th & Vine/Monaco/Blues Arabesque/Portrait/
Blues Overture/Beat/Zanzibar/Bells, Bells, Bells

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  663993181424
Label:  Stunt
Prod. varenr.:  STUCD 18142