Garner Erroll < Tilbage 
Nightconcert      
NIGHTCONCERT er en midnats jazz-koncert fra The Royal
Concertgebouw i Amsterdam, som er en af verdens bedste koncertsale
akustisk set. Indspillet den 7. november, 1964, med Erroll
Garner og den klassiske trio, der spillede for et udsolgt hus med
2.000 henrykte fans. Publikum var vidne til et fabelagtigt sæt med
trioens unikke fortolkninger af klassikere fra ”The Great
American Songbook”, samt tre originaler af Garner selv.
Materialet er restaureret og mixet med udgang i de oprindelige
masterbånd og er præsenteret på et Deluxe double Vinyl album og
en digipack Cd, der begge indeholder ikke tidligere viste
farvebilleder fra koncerten og grundige fyldestgørende noter.
Udgivelsen er en anledning til fest, især når musikken lyder som
den gør! Man ved aldrig, hvilke dødsforagtende drejninger og
virtuose løb han kaster sig over, eller hvordan fanden det lykkes
ham at komme i mål og lande igen… I skrivende stund ligger det
roste album #1 på både amerikanske iTunes og Amazon Jazz
Charts - hvis det betyder noget?
Hvis du tidligere har erhvervet dette album igennem JazzKlubben
eller JazzCup, er du som medlem velkommen til at erstatte den
med et frit valg fra de kommende sider, til samme pris (149,50)!
”Det er jazz, der svarer til at finde en Van Gogh eller en Ming
vase oppe på loftet: Opdagelsen af en komplet 1964 perfekt indspillet
koncert med en af musikkens største virtuose pianister.”
***** All About Jazz
”En ny tilføjelse til hans strålende manifestation af artisteri og
jublende udtryksfuldhed er altid en godbid, men når det er på
sådan et majestætisk niveau som på den spektakulære nye udgivelse
NIGHTKONCERT, er der tale om en åbenbaring!” Jazz In
Europe
”Melodierne er helt sikkert dejlige, men Garners fortolkninger er
radikale, udfordrende, og charmerende – en sublim souvenir fra et
geni på arbejde.” ***** The Times (UK)
Erroll Garner (p), Eddie Calhoun (b), Kelly Martin (d).
Where Or When/ Easy to Love/On Green Dolphin Street/ All Yours/
Night and Day/ Cheek to Cheek/My Funny Valentine/Gipsy in My
Soul/That Amsterdam Swing/ Over the Rainbow/What Is This Thing
Called Love/Laura/When Your Lover Has Gone/No More Shadows/‘S
Wonderful/ Thanks for the Memory.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  673203114227
Label:  Mack Avenue
Prod. varenr.:  MAC1142