Bro Jakob < Tilbage 
Bay Of Rainbows      
Den nu 40-årige danske guitarist Jakob Bros første
kontakt til, tidens ledende jazz pladeselskab ECM, gik
igennem hans medvirken på den legendariske
trommeslager Paul Motians GARDEN OF EDEN og
på den nyligt afdøde, polske trompetist Tomasz
Stankos DARK EYES. Jakob udgav sit tredje studiealbum
for selskabet som leder i foråret 2018: RETURNINGS
i samarbejde med bassisten Thomas Morgan,
den norske trommeslager Jon Christensen og
trompetisten Palle Mikkelborg. I sin anmeldelse af
dette album, roste det amerikanske jazz-magasin
Down Beat Jakob Bro for at skabe "lyd med dybde,
varme og skønhed". Disse ord passer tilsvarende godt
til den nye BAY OF RAINBOWS, der er tilsat en ekstra
grad af den spontane dynamik, som Jakobs
partnerskab med Morgan og trommeslageren Joey
Baron har udviklet efter fem års samarbejde og intens
turnevirksomhed. Albummet med Jakob og de to
åndsbeslægtede amerikanere er en efterfølger til
STREAMS fra 2016, og er indspillet live i New York
over to aftener på The Jazz Standard. De tre musikere
udforsker fem stykker fra guitaristens katalog, bl.a.
Copenhagen, en reprise fra 2015-udgivelsen
GEFION med Morgan og Jon Christensen. Her er
også to versioner af den melodiske Mild, der illustrerer,
hvorledes Bro & co. evner at skubbe og
trække musikken i hypnotiserende nye retninger, på
scenen og i øjeblikket. “Trioen har spillet Evening
Song, et af mine ældre stykker, hundredvis af gange,
aften efter aften, by efter by, i forskellige lokaler foran
et forskelligartet publikum. Og stykket bliver ved med
at udvikle sig og finde nye veje. Ja, det kan lyde overraskende,
men vi tre taler ikke om musik, vi diskuterer
ikke intros- eller slutninger, eller hvor soloerne skal
placeres”, forklarer guitaristen. “Det sker alt sammen
på scenen. Vi har denne fælles lyst til at lytte til
hinanden, lade musikken ånde mens vi ser, hvor vi
kan bevæge os hen fra det ene øjeblik til det næste.”
Jakob Bro (g), Thomas Morgan (b), Joey Baron (d).
Mild/Red Hook/Copenhagen/Dug/Evening Song/Mild II.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  602567711209
Label:  ECM
Prod. varenr.:  ECM 2618