Frisell Bill / Thomas Morgan < Tilbage 
Epistrophy      
Helt ligesom deres uforglemmelige og smukke ECM-udgivelse, den
vemodige SMALL TOWN fra 2017 blev EPISTROPHY, guitaristen Bill
Frisell og bassisten Thomas Morgans seneste duo-projekt, indspillet live i
den historiske klub, Village Vanguard i New York. Dette album indfanger
på ny de to musikeres sjældne samhørighed. Der er atter poetiske tilgange
til duoens version af den amerikanske sangbog (All in Fun, Red River
Valley, Save the Last Dance for Me), og endnu en mættet udgave af Mumbo
Jumbo skrevet af den geniale trommeslager Paul Motian, en kunstner som
både guitaristen og bassisten havde et meget tæt forhold til. Frisell og
Morgan fanger og formidler på fornemste vis essensen af Billy
Strayhorn’s Lush Life og Frank Sinatra’s komplet vidunderlige In the Wee
Small Hours of the Morning, og det gør de i en grad, så de velkendte tekster
formeligt svæver nærværende rundt i og om hovedet på en, selvom ingen
synger. De byder os også på et par Thelonious Monk-stykker: det totalt
funky og kantede Epistrophy og drøvtygger-balladen Pannonica. Og
ligesom Goldfinger på Small Town, giver Frisell og Morgan os også på
denne udgivelse en glødende udgave af melodi-snedkeren John Barrys
titelsang fra James Bond-filmen, You Only Live Twice. Deres kemi er ubestridelig,
og de tilføjer deres navne til listen over store guitar/bas duoer.
Albummet er let på niveau med en uomtvistelig klassiker som Pat
Metheny og Charlie Haden’s THE MISSOURI SKY fra 1997.
”Morgan's empatiske forbindelse med Frisell er håndgribelig. Mens der er
passager, hvor Morgan og Frisell tage afgrænsede soloer, er langt flere
brugt i en slags kollektivt rum, hvor musikken mere er en samtale end
noget andet, og en, der ofte bevæger sig i de mest uforudsigelige retninger.
" ***** allaboutjazz.com
“Brilliant og fantastisk … med en intimitet og improvisation sjældent
matchet ved en live-indspilning. Tilsammen skaber de en guld!” allmusic.
com
“… enestående symbiose ... sublimt balladespil ... Frisell og Morgan
bliver til en.” The Times.
Bill Frisell (g), Thomas Morgan (b).
All in Fun/Wildwood Flower/Save The Last Dance For Me/Mumbo Jumbo/You
Only Live Twice/Lush Life/Epistrophy/Pannonica/Red River Valley.

Pris: 159,50

   
 
EAN:  602557701562
Label:  ECM
Prod. varenr.:  ECM 2626