Mazur Marilyn < Tilbage 
Live Reflections      
En plan havde bidt sig fast i Marilyn Mazur. En plan, der blev næret af
oplevelser, hun fik på verdensturneer med nogle de store mestres grupper:
Gil Evans, Wayne Shorter og Miles Davis. Hun endte med at forlade sidstnævntes
projekt for at realisere sit eget. Hun tog fra USA tilbage til
Danmark for at skabe sit drømmeorkester. Det er, hvad hun selv kalder det,
og nu skulle det være. “Jeg havde gennem tre-fire år rejst med de store
navne, og det var både fantastisk og meget lærerigt”, siger den nu 65-årige
trommeslager, percussionist, komponist, orkesterleder og verdensmusiker.
”Men jeg havde det også lidt svært med kemien i de der bands. Musikken
gik for mig ikke op i en højere enhed, og jeg havde lyst til at samle en
gruppe, hvor medlemmerne kommunikerede på et mere intimt plan. Og
med plads til at udfolde sig med deres eget, individuelle udtryk.” Året var
1989. Resultatet blev Future Song, der blev en succes. Gruppen turnerede
over det meste af Europa, men arbejdsbetingelserne var ofte bøvlede og
gruppen blev opløst i 2009. Det betød ikke, at den blev glemt. Så langtfra.
Og da hendes 60-års-dag i januar 2015 skulle markeres, var hendes største
ønske at samle gruppen igen. Det lykkedes, og deres møde blev også
dokumenteret på optagelser fra koncerter i henholdsvis Bodø i Norge og
Copenhagen JazzHouse. Musikken kan nu høres på LIVE REFLECTIONS
der også er den første af Future Song’s selvstændige udgivelser,
der præsenterer orkesteret live og som fortolker musik fra forskellige
perioder i gruppens liv.
”Den har været lidt længe undervejs, men det er dejligt at få den ud. Det er
live-musik og mixet er foretaget af norske Audun Kleive, der har været med
i gruppen fra begyndelsen, og man kan høre, at der står en trommeslager
bag. Han går ikke så meget efter en specielt jazzet lyd, han går efter noget
råt, noget vildt. Det er rytmen, det groovy og sammenspillet, der er i fokus.
De forskellige lag træder tydeligt frem og målet var stadig at skabe en form
for musikalsk symbiose, hvor musikerne improviserer i et netværk eller,
kunne man sige, bevæger sig rundt i en labyrint. Det er ikke solist efter
solist med akkompagnement.”
Marilyn Mazur (perc) + Nils Petter Molvær (tp), Hans Ulrik (sax), Makiko
Hirabayashi, Elvira Plenar (keyb), Eivind Aarset, Krister Jonsson (g,), Klavs
Hovman (b), Audun Kleive (d), Tone Aase, Aina Kemanis (voice).
Gong-pri/Subwaygroove/Dreamfog Mountain/The Dreamcatcher/The Holey/Reflections/
Love Eruption/First Dream/Vinterstykke.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  663993200828
Label:  Stunt
Prod. varenr.:  STUCD 20082