Eeg Sinne / Thomas Fonnesbæk < Tilbage 
Staying In Touch      
Dette jazzalbum er usædvanligt! Og det alene af den grund, at besætningen
ikke er hverdagskost: Der er kun to optrædende på det: Sangerinden Sinne
Eeg og bassisten Thomas Fonnesbæk. Så snart man hører de første toner kan
man undres over, hvorfor man så sjældent præsenteres for en sådan duo med
alene vokal og bas, der giver plads til luft i musikken og dermed spillerum for
begge musikeres kreativitet og spontanitet. I 2015 udgav duoen deres første
album med den usædvanlige besætning og begejstringen ville ingen ende tage.
Nu er #2 klar.
Der findes ikke mange plader der udelukkende består af denne musikalske
sammensætning. Nogle vil kende samarbejdet med Sheila Jordan og bassisterne
Steve Swallow, Harvie Swartz og Cameron Brown - og duoen med
Jordan og den norske bassist Arild Andersen på det fine album SHEILA fra
1978. Det første album-samarbejde med Sinne Eeg og Thomas Fonnesbæk
føjede sig fornemt ind i den lille tradition og anmelderne fandt superlativerne
frem. Nu er det blevet til endnu et betagende møde i studiet med de to
virtuose og personlige kunstnere. Når både det tekniske og musikalske overskud
er til stede, er det en konstellation, der fungerer og med deres nøgne
tilgang til materialet, deres eminente samspil og deres fint afstemte klange får
de det bedste frem hos hinanden. Og det er ikke så lidt; smukt, varmt og
mange facetteret og efter talrige live-optrædener når duoen på #2 nye højder.
Netop begrænsningen i duo-formatet er en udfordring, der samtidigt har givet
duoen en særlig musikalsk frihed. Begge besidder de nærvær og lydhørhed i
deres behandling af de klassiske sange, som alle lyder friske og velformulerede,
hvad der yderligere fremhæves ved tilføjelse af strygere på tre udvalgte
numre.
En af Danmark og nordens helt store vokalister ledsaget af en erfaren og
virtuos bassist. En jazzsangerinde der bestandig udfordrer sig selv og ikke
kun læner sig op ad velfungerende og indarbejdede rutiner. Det kræver mod
at optræde en hel aften, eller udfylde et helt album med, ”kun”, en bassist.
Sinne Eeg tiltales af dybden af bassens lyd og dens rytmiske og harmoniske
drive, som om hun omfavner baslyden på samme måde som bassisten ”kæler”
for sit instrument. Sinne Eeg synger uden trommeslagerens ”time-keeping”
og uden en pianist til at ramme akkorderne og alligevel bevarer hun sit artisteri.
Danske bassister har en særlig stjerne på den internationale jazzhimmel. Et
varemærke, som stadig vækker opsigt. Et af de mest bemærkelsesværdige er
Thomas Fonnesbæk, som spiller med et teknisk overskud, en melodisk åre
og en udsøgt smuk tone og som af naturlige grunde er efterspurgt som ingen
andre.
Sinne og Thomas lytter intenst til hinanden, lader sig inspirere og tager
chancer. Og er netop spontanitet, kommunikation og indlevelse ikke essensen
af selve jazzen?
Sinne Eeg (voc), Thomas Fonnesbæk (b) + stryg.
Round Midnight/The Long and Winding Road/How Deep Is the Ocean/The Dry Cleaner
From Des Moines/Too Close For Comfort/Those Who Were/Orphans/The Streets of
Berlin/Spring Waltz/Take Five/Just One of Those Things.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  663993210728
Label:  Stunt
Prod. varenr.:  STUCD 21072