Queen Alvin < Tilbage 
Night Train In Copenhagen      
Alvin Queen ankom til scenen i slutningen af 1960'erne og begyndelsen
af 1970'erne og blev blandt andet kendt som trommeslager hos Horace
Silver, Randy og Mike Brecker, George Benson og Tom Harrell. Siden kom
hans karriere til at krydse veje med en veritabel række af jazzens ”who'swho”,
kulminerende som ankermand i Oscar Petersons trio. Med Alvins tilstedeværelse
nåede Petersons spil nye højder, og Alvin forblev i trioen helt
op til Petersons død i 2007. Selvom hans spillestil er unikt personlig,
indeholder den klare spor af indflydelse fra Elvin Jones, der var Alvins
mentor fra han var 11 år. Men hans autentiske beherskelse af jazzens stilarter
strækker sig langt ud over Elvin i en liga sammen med de andre
ikoniske jazztrommeslagere, Philly Joe Jones, Max Roach, Art Blakey, osv.
Til sit nye album, NIGHT TRAIN TO COPENHAGEN, produceret af
en anden pianist, der tidligt satte sine spor, danske Niels Lan Doky, vælger
Alvin to bemærkelsesværdige unge musikere, den svenske pianist Calle
Brickman og den danske bassist Tobias Dall, der virkelig har imponeret
Alvin Queen og som er et klart udtryk for styrken af den unge københavnske
jazzscene.
Det meste af repertoiret består af nye 2021-fortolkninger af kompositioner
fra to af Oscars mest populære albums, NIGHT TRAIN fra
1963 og WE GET REQUESTS fra 1964, som for eksempel den klassiske
Rodgers & Hart-standard Have You Met Miss Jones?, der gør det svært at forestille
sig, at en trommeslager nogensinde har kunnet swinge hårdere end
Queen. Og på den ikoniske Duke Ellington ballade I Got It Bad (And That
Ain't Good), hvor Alvins lyriske følsomhed er lige så forbløffende og ganske
uventet, som det er et usædvanligt bidrag fra en trommeslager. Hans energi
og ild på et nummer som Goodbye JD taler helt for sig selv.
Albummet blev indspillet i Danmark i marts i år (2021) og er blevet døbt
NIGHT TRAIN TO COPENHAGEN, for, på den ene side, at referere til
Oscar Petersons mest berømte album, men også for at hylde København
og dens betydning i jazzhistorien. Fra slutningen af 1950'erne og ind i
1960'erne, 1970'erne og tiden efter bosatte et bemærkelsesværdigt stort
antal amerikanske expat jazzmusikere sig i København, fra Stan Getz,
Oscar Pettiford til Dexter Gordon, Ben Webster, Ed Thigpen, Mercer Ellington,
Kenny Drew, Thad Jones, Ernie Wilkins og mange andre. Det har
skabt grundlaget for det, der i dag er blevet til en vibrerende og meget
levende jazzscene. For danske jazzfans er det ikke en hemmelighed, heller
ikke for Alvin Queen, der heldigvis stadigvæk kommer forbi!
Calle Brickman (p), Tobias Dall (b), Alvin Queen (d).
Have You Met Miss Jones?/Bags Groove/I Got It Bad (And That Ain’t
Good)/Farewell Song/Quiet Nights Of Quiet Stars (Corcovado)/The Days Of Wine
And Roses/Goodbye J.D./Tranquility In The Woods (I Skovens Dybe Stille
Ro)/D&E/Georgia On My Mind/Night Train/C Jam Blues/People/Moten
Swing/Some Other Time.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  663993210629
Label:  Stunt
Prod. varenr.:  STUCD 21062