Danielsson Lars < Tilbage 
Cloudland      
Lars Danielsson nåede blot at indspille et par numre til det nye Liberettoalbum
i 2019 inden helvede brød løs. Så da et vindue mellem nedlukningerne
åbnede sig i september 2020, greb han muligheden for at bringe sine
bandmedlemmer tilbage til studiet fra det meste af Europa for at afslutte det,
de havde startet.
De lyttere der kender og ved, hvor attraktiv og smuk Liberetto’s musik er, vil
få alle deres forventninger opfyldt. Den elegante lyrik og det underliggende
nedtonede groove fra bandets første album findes i overflod på dette, deres
fjerde. "Jeg tænker på mine kompositioner som sange," fortæller Danielsson,
der aldrig glemmer vigtigheden af melodien. CLOUDLAND understreger
også mangfoldigheden af Danielssons mange klangfarver og udtryksfuldhed
og vi finder dem på både forudsigelige og nye måder. Lige fra starten af
Imagine Joao, en duet med guitaristen John Parricelli, hvor han understreger
melodien med formfuldendt elegance. Mens de fleste lyttere i de sidste 60 sekunder
af Villstad sandsynligvis vil hoppe til den åbenlyse, men forkerte konklusion,
at den heroiske, Hendrix-lignende lyd, de hører, er en elektrisk guitar.
Der er absolut alkymi, det er Danielsson, der spiller cello og ved hjælp af en
forvrænget forstærker laver små mirakler.
Albummet er også en slags hyldest til bandets egne medlemmer og hvad de
hver for sig yder til helheden. Disse musikere har kendt til Danielsson’s verden
gennem det meste af et årti. De forstår den, de værner om den, og den glæde,
de åbenbart oplever i hinandens nærvær, er nærmest håndgribelig når man
lægger øre til de gode Danielsson kompositioner. Hør f.eks. pianisten Gregory
Privat's lysende præcision når han spiller temaet på River of Little og lader
os fornemme den magiske verden af improvisation, frihed og fantasi. Vi hører
guitaristen John Parricelli's sortiment: fra nylon-delikatesse på Tango
Magnifique til de elektriske riffs på Desert of Catanga. Arve Henriksens spil
på titelmelodien vil forblive i lytternes sind i lang tid og trommeslageren
Magnus Öström's følsomme kontrol over klangfarve og tekstur er ganske
enkelt magisk på den tyste Nikita’s Dream.
CLOUDLAND belønner lytternes tålmodighed og en af dens helt specielle
træk er de mange forskellige smukt udformede slutninger. Tag for eksempel
det perfekte gradvise langsommere tempo som bringer titelnummeret til en
afslutning; eller de gådefulde spørgsmålstegn ved de sidste takter af Sacred
Mind, eller den fejlfrit præcise og sprøde konklusion på Desert of Catanga.
Dette er blot tre eksempler på omhyggeligt, gennemtænkt arbejde af det
harmonisk kreative producer-team, Cæcilie Norby (ja det kan hun også),
Magnus Öström og Danielsson selv. I enhver forstand giver dette album en
påmindelse om, at værdifulde kreative processer tager tid at modne; læn dig
tilbage og nyd.
Lars Danielsson (b, cello), Grégory Privat (p), John Parricelli (g), Magnus
Öström (d, perc) + Arve Henriksen (tp), Kinan Azmeh (cl).
Vildmark/Cloudland/The Fifth Grade/Nikita’s Dream/Tango Magnifique/Desert
of Catanga/7River of Little/Yes To You/Intermezzo/Villstad/Sacred Mind/
Imagine Joao.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  614427992222
Label:  ACT
Prod. varenr.:  ACT 9922-2