Garner Erroll < Tilbage 
Symphony Hall Concert      
Ny musik og nye tilføjelser til Erroll Garner’s diskografi og strålende manifestationer
af artisteri og udtryksfuldhed er altid en godbid, men når det er på
så majestætisk et niveau, som på disse spektakulære optagelser, er der ingen
vej tilbage. Man ved aldrig, hvilke dødsforagtende drejninger og virtuose løb
han kaster sig over, eller hvordan fanden det lykkes ham at komme i mål og
lande igen. At være vidne til Erroll Garner’s improvisatoriske talent og hans
eminente fortolkende evner er altid en begivenhed. Her demonstrerer Garner
atter hvordan han kan tryllebinde et publikum med sit overskud af medrivende
musikalsk fantasi. At lytte til ham på disse live-optagelser er at være
vidne til en person, der er helt forbundet med de dybeste glæder i livet. En af
jazzens populæreste skikkelser med en enestående karriere er lige nu genstand
for en slags ”genopdagelse” via talrige genudgivelser og nyopdukkede optagelser.
I anledning af Garners 100-års fødselsdag har McAvenue udgivet flere albums,
bl.a. denne indspilning fra d. 17. januar, 1959, hvor Erroll Garner indtog
scenen i Boston’s Symphony Hall, og spillede en historisk koncert foran
et udsolgt hus. SYMPHONY HALL CONCERT er en tidligere uudgivet
optagelse af en af geniets enestående live-optrædener i begyndelsen af en af
de mest definerende år af hans liv. De originale analoge monobånd blev for
nylig overført til Hi-Res digital og efter at have lyttet til et sæt test LP’er lover
foromtalen at lyden er "du er der" fremragende!
Erroll Garner (p), Eddie Calhoun (b), Kelly Martin (d).
Foggy Day (In London Town)/But Not for Me/I Can't Get Started With
You/Dreamy Side/Lover/Moments Delight/Bernie's Tune/Misty/Erroll's Theme.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN: 
Label:  MackAvenue
Prod. varenr.: