Tone Of Voice Orchestra < Tilbage 
Tone Of Voice Orchestra      
Et usædvanligt orkester med sit helt eget tonefald:
det smukke og det sarte, det vilde og det
voldsomme. I Tone of Voice Orchestra mødes
musikere fra mange hjørner af det dansk-skandinaviske
musikliv, erfarne kræfter og nye talenter
i en skønsom blanding. Trinelise Væring
og Fredrik Lundin har samlet holdet og skrevet
musikken og blander inspirationer fra bl.a. østeuropæiske
vokalgrupper, nordisk folkemusik,
americana, nordafrikanske stemninger, jazz og
en række indie-folk og alternative popbands. Vi
blander det med vores egne lidt køligere skandinaviske
rødder og jazz og så bliver det til noget
helt tredje. Med deres “letsindige” omgang
med genrer og et usædvanligt instrumentarium:
fire vokaler, sækkepibe, drejelire, cittern, violin,
saxofoner, fløjter, kontrabas og to trommeslagere,
lykkes det Tone of Voice Orchestra at levere
et unikt bud på skandinavisk verdensmusik/indie-
folk/jazz anno 2022.
”Jeg er forelsket i den intense lyd af mange
stemmer og et bredt beat... kunne man mon få
kor, percussion og min sax til at mødes med folkemusikernes
umiddelbare, uslebne spilleglæde?
Jeg tog fat i Trinelise, fordi jeg havde brug for én,
der havde det melodiske “tæft”, skrev tekster og
kunne lave vokalarrangementer. Siden har vi været
to på broen. Nogen vil måske spørge om det
er nødvendigt med så mange mennesker? Men
der er en særlig energi i at være mange og, jo, så
er der alle de klanglige muligheder. Det gør at
musikken, ikke lyder som alt muligt andet. Improvisation
er også et element, ikke mindst fordi
vi har så mange fine solister, men også fordi det
får musikken til at leve og ånde endnu mere”
Fredrik Lundin.
Trinelise Væring, Ania Rybacka, Maria Kynne,
Tine Refsgaard (voc), Fredrik Lundin
(sax, fl), Joel Illerhag (b), Christian Mohr
Levisen (sækkepibe, drejelire, mm), Emma
Kragh-Elmøe (vln), Jesper Uno Kofoed &
Anders Provis (d, perc).
He Loves Her for It/Barking Up the Wrong Tree/
Heartless/You Saw Yourself Out/Lovey-Doveyin’/
Typecast/Driven/ 8. I’m Gonna Let It Go/That Kind
of Day/Kom hjem til mig.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  663993220123
Label:  Stunt
Prod. varenr.:  STUCD 22012