Ritual Dances |
|
|
Stefan Pasborg voksede op i en husstand bestående af balletdansere, så han allerede tidligt fik et tæt forhold til balletten og således var en af hans tidligste musikalske oplevelser at overvære Igor Stravinsky’s ballet, Le sacre du printemps. Oplevelsen skabte en kærlighed til Stravinsky’s musik, der bl.a. har manifesteret sig i Pasborg’s RITUAL DANCES. Stefan er en musiker, der spænder vidt, fra avantgarde, i samspil med en række af Europas vigtigste udøvere til det mere udadvendte i bl.a. Ibrahim Electric, orgeltrioen, der også appellerer til publikum langt udover jazzens rammer, og Odessa 5 der er inspireret af en smeltedigel af påvirkninger fra bl.a. brassbands, mellemøstlig musik, traditionel jazz, fri improvisation, klassisk, rock og funk. Siden Stefan som treårig fik en lilletromme, et bækken og en highhat af sin onkel, trommeslageren Alex Riel, har han været mere end almindeligt aktiv her og der og allevegne. Selv om Igor Stravinsky’s kompositioner blev betragtet som revolutionerende, da de havde premiere, har de siden inspireret lyttere i generationer. Hans mange værker er blevet en del af det faste repertoire for mange filharmoniske orkestre, men opføres også i mere udfordrende sammenhænge. Balletterne Le sacre du printemps og Ildfuglen inspirerede Pasborg til at genfortolke Stravinsky for big band, her UMO Jazz Orchestra fra Helsinki og danske Blood Sweat Drum + Bass. Bandene forstærkes af en række solister og elektroniske musikere når Stefan Pasborg puster nyt liv i Igor Stravinskys ikoniske værker og bringer hans geni ind i det 21. århundrede. Stefan Pasborg (d) + Blood Sweat Drum+- Bass, Jens Christian ”Chappe” Jensen (dir) / UMO Jazz Orch., Ville Vannemaa (dir) / + Goran Kajfes (tp), Anders Banke (ts, cl), Anders Filipsen (keyb), Fredrik Lundin, Jussi Kannaste (ts), Seppo Kantonen (keyb), Jeppe Kjellberg (g), Jeppe Tuxen, Ståle Storløkken (org), Mikael Myrskog (Moog b), Rune Harder Olesen (perc). Spring Round Dance/Sacrificial Dance/Ritual Dance/ Adoration of the Earth/Dances of the Young Girls/ Princess’ Game/Infernal Dance/Tableau /Dances of the Young Girls/m.fl.
Normal pris: |
159,50 |
Medlems pris: |
149,50 |
|
|
 |
|
EAN: |
016728411820 |
Label: |
SunnySide |
Prod. varenr.: |
|
|
|