Scofield John < Tilbage 
Solo      
Den skoledannende superguitarist John Scofield har de seneste år kastet sig
ud i mange musikalske udfordringer. Han har spillet musik af Ray Charles,
han har taget fat i sydstatsfunk, bevæget sig i de psykedeliske landskaber,
givet sit bud på nyfortolkninger af country & western klassikere og meget
andet samtidig med at han til stadighed skriver ny musik. Nej, John Scofield
er ikke for fastholdere!
For et par år siden tog han på en soloturné. Det er ikke altid lige interessant
at høre en elektrisk guitarist helt solo, så han var ikke helt alene – for med i
kufferten var også nogle pedaler, der satte ham i stand til at spille med sig selv.
Det foregår således: Tryk på knappen, spil det harmoniske underlag, tryk
igen på knappen og læg antydningen af temaet over, og spil derefter soloen
henover de to pre-indspillede forløb. Turnéen blev en stor succes med blandt
andet flere koncerter i Danmark og det er dén musik som nu er tilgængelig
på denne udgivelse.
Repertoiret er som altid ganske blandet, for Scofield lader sig inspirere af al
den musik han hører, ligesom han stadig graver tilbage i tiden og finder sine
yndlingssange frem, der får Scofield-stemplet. Standards, country & western
ballader, egne kompositioner og 50’er hits fylder denne must have-udgivelse.
Musikken samler op på alt det bedste i John Scofields musikalske udtryk; det
enkelte, det bluesprægede, det maskulint fysiske, det tilbagelænet melodiske
samt ikke mindst de udfordrende melodilinjer, hvor man indimellem fornemmer
at stå ved kanten af en bjergskråning med angst for at falde ned i
dybet, men altid bliver reddet i sidste øjeblik. Denne soloudgivelse er en af de
vigtige i John Scofields lange karriere. Måske netop derfor står han helt alene
med det totale ansvar. Og han stortrives!
John Scofield (g)
Choral/Honest I Do/It Could Happen to You/Danny Boy/Elder Dance/Mrs. Scofield’s
Waltz/Junco Partner/My Old Flame/Not Fade Away/Since You Asked/Trance
De Jour/You Win Again.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  602445311644
Label:  ECM
Prod. varenr.:  ECM 2727