Heart In Hand |
|
|
HEART IN HAND er det første samarbejde mellem de amerikanske multiinstrumentalister Kenny Wollesen og Ned Ferm - en dyb og sjælfuld rejse ind i et genrerigt musikalsk landskab, gennem egne folk-inspirerede kompositioner. Trommeslager og perkussionist Kenny Wollesen (f.1966, USA) er en af tidens førende sidemen. Hans status er nået gennem samspil med bl.a. Bill Frisell, Tom Waits, John Zorn, Rickie Lee Jones, Norah Jones og John Lurie m.fl. Wollesens ry som en enestående gruppemusiker har givet ham fortjent status i toppen af musikere indenfor eksperimenterende og crossover projekter gennem mange år indenfor såvel jazz, som rock og pop. Saxofonist og multiinstrumentalist Ned Ferm (f. 1982, USA), har boet i Danmark siden 2001. Med sin 40-års fødselsdag i marts 2022 har han været en del af dansk musik i halvdelen af sit liv. Ferm er bedst kendt som saxofonist i jazz og eksperimenterende musik. Han har medvirket på over 100 udgivelser og har arbejdet med bl.a. Yusef Lateef, Roswell Rudd, Kurt Rosenwinkel, Jakob Bro, Maria Faust og mange andre på tværs af genrer og generationer. Wollesen og Ferm havde allerede arbejdet sammen som sidemen på turnéer i Europa og havde oprindeligt set frem til at indspille i Italien, akkurat før Covid 19 stak sit onde hoved frem. De havde begge forberedt musik og set frem til samarbejdet gennem længere tid, men også dette projekt skulle udsættes på ubestemt tid. Lykkeligvis lykkedes det for Wollesen og Ferm at finde sammen i København og greb øjeblikket i august 2021. Indspilningen af grundbåndene foregik på Farvemøllen Studiet i København og blev efterfølgende udvidet med mange overdubs af Wollesen og Ferm. I løbet af det næste halve år blev yderligere tillæg indspillet og delt via internettet - en musikalsk rejse, der på samme tid signalerer sammenhæng og mangfoldighed og med på rejsen er Anders ”AC” Christensen (b) og Rune Kjeldsen (g). De mange lag i musikken tilbyder såvel dynamiske højdepunkter som mere tilbageholdte øjeblikke. I nogle af sangene rider de langt ud i det vestlige Amerika med et blik på både skønheden og farerne. Fans af Wollesen og Ferm vil ikke blive udfordret af denne udgivelse. Begge musikere benytter sig af den brede musikalske pensel, og har naturligvis de egenskaber og den musikalitet, der giver dem mulighed for at blomstre som såvel kapelmestre som sidemen, som de har gjort det gennem deres respektive karrierer. Den dybde, kreativ gensidig forståelse og lystfuld, og følsom varme, vises frem i et kunstnerisk udtryk som lyttere med enhver lyttebaggrund sikkert vil finde tilfredsstillende og opløftende. Ned Ferm (ts, cl, fl, vln, perc, el-p), Rune Kjeldsen (g), Anders ”AC” Christensen (b), Kenny Wollesen (d, perc, p, vib, mm) Sonny Boy/Satan Doll/Mnemonic/Down And Forward/Bloom/ Barn Dance/Agora/ Child’s Play/Color Field/Finding Dorian/Johnny Garr.
Normal pris: |
159,50 |
Medlems pris: |
149,50 |
|
|
 |
|
EAN: |
663993220222 |
Label: |
Stunt |
Prod. varenr.: |
STUCD 22022 |
|
|