DMA jazz 2026 – hvad skal du se frem til?

Der er noget helt særligt ved at opdage de musikere, som måske bliver morgendagens store jazznavne, mens de stadig står med begge fødder i vækstlaget. Det er netop noget af det, jeg holder af ved DM i jazz – eller mere præcist Jazzkonkurrencen, som JazzDanmark officielt kalder den.

I 2026 har konkurrencen igen sat fokus på unge danske jazzmusikere. Tre meget forskellige orkestre blev udvalgt til et længere forløb med koncerter, coaching og feedback, inden det hele kulminerede i en finale på Jazzhus Montmartre i København.

Og hvis du gerne vil holde øje med, hvor den danske jazz bevæger sig hen, er det bestemt værd at kende navnene.

Tre unge jazznavne på samme rejse

I 2026 var det ELJO, Purpur og Venya, der skulle dyste om sejren.

De tre bands repræsenterer samtidig tre ret forskellige bud på, hvad moderne dansk jazz kan være. Det er måske netop det mest interessante ved konkurrencen: Man får ikke tre variationer over den samme opskrift, men tre forskellige musikalske universer.

ELJO – jazz møder elektronik

ELJO bevæger sig i grænselandet mellem akustisk jazz og elektronisk musik.

Duoens musik bygger på både akustiske og elektroniske elementer, som spilles live, og resultatet beskrives af JazzDanmark som et stemningsfuldt og repetitivt univers med masser af fremdrift.

Det er den slags jazz, jeg synes er interessant, fordi den viser, hvor svært det egentlig er at sætte en moderne jazzmusiker i én bestemt genreæske.

ELJO udgav debutalbummet Merging i 2025 og havde allerede inden konkurrencen fået opmærksomhed fra blandt andre All That, JazzNyt og Bands of Tomorrow samt rotation på P8 JAZZ.

Purpur – syv musikere med noget på hjerte

Så er der Purpur, som er lidt af en anden størrelse.

Bandet består af hele syv musikere, og deres musik trækker på nordisk jazz, folk, afrobeat og andre musikalske traditioner. Dertil kommer dansksprogede tekster og elektroniske elementer.

Det lyder måske som en musikalsk rodebutik – men det er netop pointen. Purpur bruger de mange forskellige udtryk til at skabe et samlet univers.

Og det er et band, jeg synes er interessant at holde øje med, hvis man gerne vil se, hvordan den unge danske jazzscene blander jazz med andre genrer.

Opdatering: Purpur endte faktisk med at gå hele vejen og vandt Jazzkonkurrencen 2026 efter finalen på Jazzhus Montmartre.

Venya – når jazz møder neo-soul og pop

Det tredje navn er Venya, som bevæger sig mellem neo-soul, jazz og pop.

Her er der fokus på groove, tekst og melodi, samtidig med at improvisationen fra jazzen får lov til at spille en rolle. Bandet består af seks unge musikere, og deres musik kombinerer akustiske og elektroniske elementer.

Det er måske også den type musik, der lettest kan åbne døren til jazzen for en lytter, som normalt ikke ville beskrive sig selv som jazzfan. Og det synes jeg er værd at bemærke.

Jazz behøver jo ikke altid begynde med Charlie Parker eller John Coltrane. Nogle gange begynder den med et godt groove.

Mere end bare en konkurrence

Noget af det, jeg synes er interessant ved Jazzkonkurrencen, er, at den ikke bare handler om at vinde.

De tre deltagende bands får nemlig et længere udviklingsforløb med feedback og individuel coaching. I 2026 blev der ovenikøbet introduceret en helt ny todages workshop, hvor musikerne kunne arbejde med blandt andet PR, musikbranchen og sceneoptræden.

Det giver god mening.

For det er én ting at kunne spille fantastisk jazz. Det er noget andet at kunne skabe en karriere omkring musikken.

Hvordan laver man en koncert, der får publikum til at lytte? Hvordan fortæller man om sin musik? Hvordan fungerer booking, management og pladeselskaber? Og hvordan finder man sin egen plads i et musikliv, hvor der allerede findes tusindvis af dygtige musikere?

Det er mindst lige så interessant som selve konkurrencen.

Fra Aalborg til København

Jazzkonkurrencen 2026 blev bygget op som en lille musikalsk rejse gennem Danmark.

De tre bands spillede først på Huset i Aalborg, derefter Dexter i Odense og Jazz6000/Godset i Kolding, inden finalen blev spillet på Jazzhus Montmartre i København.

Det giver også publikum uden for København mulighed for at opleve de unge navne.

Og jeg synes egentlig, det er en vigtig detalje. Dansk jazz er meget mere end København. Der findes et levende netværk af jazzklubber og scener rundt omkring i landet, og netop de steder er med til at give nye musikere deres første rigtige møder med publikum.

Fra DM i jazz til den næste generation

Hvis man kalder det DM i jazz, kan det måske lyde som en klassisk konkurrence med en vinder og nogle tabere.

Men jeg synes, man skal se lidt anderledes på det.

For når tre unge orkestre får mulighed for at spille flere koncerter, modtage professionel feedback og møde et publikum forskellige steder i landet, er det i høj grad hele den danske jazzscene, der får noget ud af det.

Og måske er det netop det mest spændende spørgsmål:

Hvem af de unge musikere, vi møder i dag, kommer vi til at høre meget mere til om fem eller ti år?

I 2026 blev svaret i hvert fald Purpur, som vandt finalen på Montmartre. Men ELJO og Venya var samtidig med til at vise, hvor forskelligartet den unge danske jazzscene er lige nu.

Jeg glæder mig i hvert fald til at følge dem videre. For noget af det bedste ved jazz er ikke kun at kende historien – det er at være med, mens den næste historie bliver skrevet.